Lidt om mine diagnoser

Jeg har en diagnose der hedder paranoid skizofreni, som er den mest brugte diagnose inden for skizofreni, der findes en del andre diagnoser, men de fleste får denne diagnose.
Jeg hører stemmer, men jeg har endnu ikke forholdt mig til dem, og hvordan kan det så være?
Ser du, jeg har udviklet nogle værktøjer, nogle tricks om du vil, til at undgå at forholde mig til det, jeg kan mærke hver gang at stemmerne er ved at “snige” sig ind på mig, det hele starter med en ændring i mit humør, jeg bliver mere stille, også selv om jeg sidder for mig selv, og ikke snakker med nogle, så ligger jeg mærke til at det mylder som jeg normalt har i mit hoved, det forsvinder mere og mere i baggrunden, der bliver mere stille inde i mit hoved, og det ligger jeg mærke til, lige så snart det sker, skyunder jeg mig at finde noget frem der gøre at jeg skal bruge hjernen aktivt, det kan være at læse noget på et nyheds site, eller en youtube video på engelsk, så jeg tvinger en anden del af hjernen til at være aktiv, de fleste gange er dette nok til at det så stille og roligt går væk igen, og tanke mylderet kommer tilbage, typisk tager det alt fra et par minutter, men nogle gange kan der gå op til 30 min, og sjældne gange helt op til en time.
Og det tager meget energi at kæmpe imod det, jeg tvinger mig selv til at være stærkt koncentreret om alt muligt andet, så jeg er ofte helt bombet efterfølgende, drænet for energi, og derved påvirker det selvfølgelig også mit humør.
Det kan mange gange været svært, i min opdragelse har jeg lært at det er meget vigtigt altid at være høflig og virke interesseret hvis man snakker med nogle, om det så er i telefon eller ansigt til ansigt. Men det er bare ikke nemt når man er mentalt drænet, så det er en kamp hver evig eneste gang hvis f.eks familie eller venner ringer, jeg skal hele tiden tænke ekstremt hurtigt over hvad jeg vil sige og svare og gennem analyserer det så jeg er sikker på det ikke kommer forkert ud og kan virke som om jeg ikke gider personen eller ikke vil snakker med dem osv.
Så hele tiden og konstant er jeg nød til at tænke over alt jeg gøre og fortager mig, hvilket dræner mig endnu mere.
Så skulle man tro at jeg så sov meget eller havde en god tung søvn, men nej, jeg kæmper hver dag for at få lov til at falde i søvn, det kan tage flere timer før mit hoved lader mig få ro nok til at jeg kan sove, og alligevel så sover jeg let, noget så simpelt som regnvejr kan vække mig efter kort tids søvn, og så starter det hele forfra igen, så der er dage hvor jeg måske ligger 10 timer i sengen, men får kun ganske få timers sammenlagt søvn.
Så hver dag er en dag jeg allerede starter i underskud, og det bliver kun værre, det bliver kun mere og mere besværligt for mig at overhovedet at have overskud til dagen. Men dette er de vilkår jeg har i livet, det er noget jeg er nødt til at leve med, og lære at leve med. Og nu når jeg ikke kan lide kaffe, så er det endnu mere vanskeligt at have nok energi til hele dagen.
Men på en eller anden måde, så overlever jeg, jeg får stadig gjort de ting jeg gerne vil, kan godt være jeg planlægger at i morgen vil jeg handle ind, men det er ikke altid at det lige sker, ret ofte er det første dagen efter igen jeg får handlet så, og ALDRIG nogle sinde mellem 13:30 og 20:30, der er altid for mange mennesker, det kan jeg slet ikke med min angst og social fobi.
Men det kan jeg skrive mere om i et indlæg.
Det var det for denne gang, jeg vil nok skrive om noget andet næste gang, men vender tilbage til dette, det er ikke et nemt emne at skrive om, ej heller at få forklaret ud på et fornuftig og ordenlig måde.

Hvis der er nogle spørgsmål så burde der være et kommentar felt der virker nu, og ellers kan i skrive en mail til min moon (snableA) moon.dk
Og ellers så streamer jeg ret ofte på www.twitch.tv/moon_dk

Leave a Comment

(0 Comments)